Powerkvinde i energisektoren

Powerkvinde i energisektoren.

Hanne Storm Edlefsen kender jeg tilbage fra studietiden på Statskundskab på Københavns Universitet for efterhånden mange år siden. Jeg husker, da vi mødtes første gang, at jeg tænkte ”der er power i hende der – det bliver spændende at se, hvad hun kan drive det til”. Efter at Hanne sidste år kom med i CURIE Executive har jeg fået fornøjelsen af at følge hendes arbejde helt tæt på.

Hanne har de sidste syv år været ansat i Energinet, hvor hun har arbejdet sig op gennem organisationen. I Energinet udvikler de el-og gasmarkederne og el- og gasinfrastrukturen i samarbejde med energisektoren. Man kan sige, at Energinet bygger motorvejene til den grønne omstilling – og med klimapolitikken som et af de vigtigste politiske emner for tiden, er det både et spændende og vigtigt stykke arbejde Hanne bidrager med på det strategiske plan. For dér skal der træffes nogle vigtige beslutninger i øjeblikket – og det kan kun gå for langsomt. Beslutninger som har betydning for os alle.

Netop Hannes rejse internt fra energipolitisk rådgiver til hendes nye stilling som områdeleder i Strategisk Planlægning har vakt min nysgerrighed. Samtidig er jeg optaget af at høre, hvordan hun navigerer i et job med så stort et ansvar og det politiske fokus på én og samme tid.

For hvordan træffer hun beslutninger, når hun ved, de kan få så stor betydning for os alle sammen? Hvordan prioriterer hun sin tid? Og hvad gør hun for at holde den nødvendige balance mellem arbejde og privatliv?

At udfordre det man plejer at gøre

Jeg satte Hanne stævne på telefonen. Hun var på vej hjem i bilen for at hente sin søn Carl på 8 år, som skulle til spejder, og jeg sad med en kop kaffe – klar til en god bilsnak på de fynske landeveje. Det er altid noget helt særligt, når man taler sammen med én, som kører gennem et smukt landskab – for det er næsten som om, at man selv er med på tur. Hanne har en særlig aura omkring sig. Hun er rolig, velovervejet og nærværende. Man kan ligesom mærke, at hun har noget på hjertet og arbejder med en vigtig agenda. Hun er en kvinde, der har ordentlighed som en af sine største værdier og vil være med til at tage et samfundsansvar. Samtidig er hun fynbo med den ydmyghed, der følger med og har begge ben godt plantet i den fynske muld. Jeg starter med at ønske Hanne tillykke med hendes nye stilling og spørger nysgerrigt efter de første par sving på vejene: ”Hvad er egentlig dine ansvarsopgaver lige nu?”

Det er let at fornemme, hvordan Hanne rykker sig i bilsædet, sætter sig lidt bedre til rette og kigger på vejen med et varmt glimt i øjnene. ”Det er jo mange ting”siger hun og fortsætter ”men overordnet er det strategisk planlægning af el-systemet, og hvordan det skal se ud i fremtiden. Mange tænker ikke over det, som jeg er med til at lave – for elektriciteten kommer jo ”bare” ud af stikkontakterne, når vi tænder. Men verden har forandret sig meget. Også måden vi bruger el på – og det kommer det også til i fremtiden – så det stiller store krav til, at vi forandrer vores energisystem. For eksempel er el jo på vej til at blive en stor spiller i transportsektoren også, og det stiller igen nye krav til, hvordan el kommer rundt til forbrugerne. Vi står, som alle ved, i en verden med klimaets velbefindende på dagsordenen, og vores forbrug af energi spiller ind på kloden. Der skal lægges nye planer, og der skal handles på dem nu!”

Jeg kan mærke på Hanne, at hun er enormt optaget af at være med til at rykke noget. Hendes toneleje er steget, og jeg spørger: ”Hvilken forskel er du med til at gøre?”

”Jeg har et ønske om, at vi i Danmark bliver bedre til at arbejde sammen på tværs af el og gas, fjernvarme og transport. At vi bryder de traditionelle måder at gøre tingene på. Vi er langt og har et ”godt brand” – Kina og USA ringer til os og spørger, hvad og hvordan vi gør tingene. Men f.eks. har vi endnu ikke udnyttet det store digitaliseringspotentiale, der ligger i sektoren.

Man kan sige, at jeg er med til at ”oversætte” og fortælle historier om nogle af de muligheder vi har – teknisk og økonomisk – til beslutningstagerne – og dem der sidder i interesseorganisationerne, som kan være med til at præge dagsordenen. Jeg har ikke en traditionel baggrund i sektoren, som f.eks. ingeniør, og jeg er på daglig basis med til at udfordre det, man plejer at gøre. Det bliver vi nødt til for at finde alternative løsninger.”

Går nødigt til møder uden dagsorden

I Hannes job er der mange beslutninger, der skal træffes og jeg tænker, at hun må have mange overvejelser omkring sine prioriteringer. I vores snak om netop det, er jeg imponeret over Hannes bevidsthed om egne valg. Jeg spørger Hanne lidt direkte ”hvad er egentlig vigtigt for dig i din ledelsesopgave?” 

Hanne holder en god tænkepause og svarer så: ”Jeg tænker meget over, hvordan jeg kommunikerer retning overfor medarbejderne, som jeg grundet møder og anden aktivitet ikke ser så ofte. Jeg tager altid medarbejderne med på møderne fra starten, og så er jeg omgivet af skarpe, selvstændige kolleger, som ikke ligner mig selv. Noget lavpraktisk jeg har lært er, at møder skal holdes med en klar dagsorden og en vished om, at nogen følger op på det, der aftales. Jeg går virkelig sjældent til møder uden dagsorden!”

Balance mellem politisk nørderi og en almindelig hverdag

I sin fritid er Hanne hver tirsdag spejderleder for mikrospejdere, som sønnen Carl også er en del af. Her kommer 10-15 entusiastiske og videbegærlige børn i alderen 6-8 år til et par timer i naturen. Hanne får julelys i øjnene og et stort smil om munden, kan jeg mærke gennem telefonen, da hun fortæller om det. ”Jeg har selv været spejder i mange år og kunne slet ikke finde ud af at gå hjem, da jeg skulle aflevere Carl til hans første spejdermøde” griner hun og fortsætter:”jeg er vild med, at vi klæder de små poder på til noget helt konkret. Samtidig lærer de meget om samarbejde og det at være i et fællesskab. Jeg kan virkelig mærke, at det giver værdi og som voksen kan vi faktisk lære ret meget af børnene også”.

I Hannes arbejde er det meget politisk ’nørderi’, hvor hun skal navigere i mange forskellige agendaer. Kombineret med hendes engagement og store intention om at være med til at gøre en forskel, er jeg optaget af at høre om hendes måde at skabe balance i en almindelig hverdag. Hanne bor på en gård med sin mand Søren, som dyrker juletræer, og sin søn Carl på 8 år. Hun lader op i naturen med ture ved stranden, både på vandet i kajak og i vandet mindst en gang om ugen – året rundt.   Hanne er en kvinde, der forstår at prioritere.

Hanne er nu kommet hjem til gården, hvor Carl står klar til at komme med til spejder. Inden vi lægger på siger Hanne slutteligt om sit arbejde og den energi, hun dagligt lægger i det:

”Det er et enormt meningsfuldt arbejde, jeg har. I dag har jeg for eksempel brugt ni timer fordelt på fire møder, hvor jeg har været med til at skubbe til den grønne omstilling. Jeg tror virkelig på, at vi kan lykkes med det!”

Det er jeg absolut også sikker på, at Hanne sammen med sine kollegaer i Energinet kan i samarbejde med grønne partnerskaber rundt om i indland og udland. Godt at vi har gode mennesker som Hanne til at arbejde fokuseret på den grønne omstilling!