CURIE Invest

Alt for mange af os afholder os fra at investere og kaste os ud i aktiemarkederne, fordi vi ikke tror, vi kan, fordi vi tror, vi skal vide alt om regnskaber og nøgletal, fordi vi er bange for at miste alt, fordi vi tror, vi skal sidde bag computerskærmen dagen lang eller have en bankuddannelse i rygsækken. Men det behøver vi slet ikke!

Investering behøver faktisk slet ikke være så svært og kompliceret – og det er derfor, vi har lavet CURIE Invest til dig.

CURIE Invest er et levende univers med digitale kurser for fremtidens modige investorer. I CURIE Invest finder du de værktøjer, som gør dig i stand til at investere på de måder, som inspirerer dig allermest.

I CURIE Invest gør vi det nærværende og spændende at investere. Investering handler ikke blot om at tjene penge – investering handler om at tage stilling, at tage ansvar og at ville have lidt mere ud af livet.

På kurserne lærer du ikke blot at investere i aktier. Du lærer også at vurdere fremtiden. For investering handler i sin grundessens om at kunne forstå og forudsige fremtiden. Derfor er CURIE Invest oplagt for netværksmedlemmer i CURIE. For hvis der er noget som CURIE’inderne alle gør og kan, så er det at tage samfundsansvar og kigge ind i fremtiden. Forholde sig kritisk, finde sit eget perspektiv og få den nyeste viden om teknologierne og de andre faktorer, som påvirker markederne i dag.

CURIE Invest – fordi at det er din tur til at tage stilling!

Online kursus

Kurset foregår online og koster 1.595 kr og kan tages, når det passer dig. Kurset er gratis for CURIE-medlemmer. Dit investeringskursus består af seks moduler, som giver dig en grundlæggende forståelse af investering med fokus på aktiehandel. Vi giver dig de bedste eksperters værktøjer og bud på, hvordan du investerer bedst, i et sprog vi alle forstår, så du kan læne dig tilbage og lære af dem. Vi skal omkring aktiehandel, indekshandel, skat, investeringsstrategi og meget mere.

Du får adgang til videokurser, e-bøger og lydfiler, du kan bruge, når og hvor det passer dig, uden at det tager alt for meget tid.

Modulerne foregår sådan, at der først er en video du skal se, læs derefter e-bogen, der er mere uddybende, og hvor du også vil finde øvelserne, der vil træne dig i den nye viden, du har tilegnet dig. I flere af modulerne vil du også finde ekstra interviews med investeringseksperter.

Modulerne er bygget op sådan, at de første 3 moduler giver dig en introduktion til aktieinvestering: Vi skal igennem, hvorfor du egentlig skal investere, hvordan du kommer i gang, have svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål, som “hvor mange penge skal jeg starte med?”, vi skal kigge på frygten og bekymringerne, mange har når de investerer – og så også hvordan du håndterer dem. Så skal vi have helt styr på begreberne og de vigtigste definitioner i investering og hvordan du egentlig finder dine drømme investeringer og får styr på gebyrerne.

De efterfølgende tre moduler omhandler de forskellige strategier, du kan benytte, hvordan du tager stilling til og finder din risikoprofil, så skal vi en tur omkring skat og alt det, du skal være opmærksom her. Og vi skal gå mere i dybden med, hvordan du holder din strategi ved lige og nogle af de værktøjer, du kan bruge til at tage hånd om dine investeringer, når verden forandrer sig.

Moduler

Som opstart på investeringskurset gennemgår vi de syv vigtigste spørgsmål, som folk bakser med og stiller sig selv om investering, inden de går i gang. Sprøgsmål som ofte forhindrer folk i at gå i gang, men som vi vil sørge for giver dig blod på tanden i stedet.

I dette modul vil du lære om de grundlæggende, vigtige begreber, når du skal investere. Der vil forekomme en masse banklingo og nye begreber, men hold fast, for det er super vigtigt.  

Nu skal vi i gang med at kigge nærmere på, hvordan du investerer, og hvordan du udvælger dine investeringer. Det er der nemlig forskellige måder at gøre på.

I dette modul skal vi kigge på forskellige investeringsstrategier. Du vil opleve, at vi hælder mest til at lave en god spredning i investeringerne fremfor f.eks. at investere i enkelt aktier. Men hvad betyder det at lave en god spredning? Og hvad skal jeg overveje? Det er noget, vi nu skal kigge nærmere på.

I dette modul lærer vi dig at elske din skat, så den kan arbejde sammen med dig nu og i fremtiden. For der er mange penge at hente, når man sammensætter sine investeringer, så de udnytter de forskellige fradrag der findes.

Nu skal det handle om alt det, der kommer bagefter, at du har lagt din strategi og købt dine første værdipapirer. Nu skal det nemlig handle om, hvordan du holder din investeringer ved lige og løbende holder øje med dem. Og her går folk ofte galt i byen eller glemmer at overveje situationen.

Bag om CURIE invest

Det digitale kursus, Curie Invest, er sat i verden, for at give dig redskaberne til at lære at investere, samt give dig viden og mod nok til at komme i gang. Kurset er skabt af Louise Fredbo-Nielsen og Susanne Odgaard.

Louise Fredbo-Nielsen
Jeg er fremtidsforsker og forfatter til bestsellerbogen Sæt Kursen om investering. Jeg arbejder til daglig som fremtidsforsker og sidder i bestyrelsen for SMILfonden. Jeg holder massevis af foredrag i både Danmark og resten af verden hos store, globale koncerner og små startups, hos ministerier og internationale organisationer. Jeg er tilknyttet DR P1, og har undervist på blandt andet Columbia University, CBS og RUC.

Jeg er cand.merc i International Business & Politics fra CBS, Paris og Beijing. Allerede som studerende vandt jeg en prisopgave om Danmarks innovationspolitik og 150.000 kr. foran fire Harvard studerende og tre professorer, som måtte dele 2. pladsen.

Susanne Odgaard 
Gennem de sidste femten år har jeg arbejdet med forretningsudvikling. Både som management konsulent for store internationale selskaber og som strategisk coach for topledere. Gennem de seneste fem år har mit fokus være på, hvordan nye teknologier påvirker markedet, de internationale markedsdynamikker og investering. Jeg står bag strategibureauet Institute of Innovative Thinking, den executive uddannelse Disruptors Academy samt CURIE – et netværk for ambitiøse kvinder, der interesserer sig for forretningsudvikling, ny teknologi, innovation, strategi og ledelse.

I mit arbejde med fremtidens markeder, de nye teknologier og forrretningsudvikling lå det ligefor at dykke ned i investering og især aktiehandel. Jeg oplevede også en stigende interesse fra CURIE-medlemmerne om at bruge deres viden på at kunne forudsige en god investering. Derfor ville jeg gerne lave CURIE Invest, som starter med disse første tre-seks moduler, alt afhængig af hvad du har valgt, der giver dig en god introduktion til at få startet din investeringsrejse.

Tilmelding

CURIE har tre eksklusive professionelle netværk for forretningskvinder, ildsjæle og iværksættere. Lær de tre netværk bedre at kende her.

CURIE EXECUTIVE

Netværket for dig, som ønsker at nå til tops, skabe forretning og gøre en forskel. I netværket finder du kvinder, som du kan læne dig op ad, lade dig inspirere af og udvikle dig sammen med.

CURIE of TOMORROW

For de nysgerrige kvinder. Leder du efter et netværk, som kan inspirere din hverdag med de nyeste tendenser indenfor teknologi, forretningsudvikling og innovation?

CURIE EXPLORER

Dette år lancerer vi et splinternyt netværk. CURIE Explorer er for dig, som gerne vil starte dit eget firma. Du har brændt for at springe ud som
iværksætter længe men endnu ikke haft modet.

Bliv en del af CURIE-universet og få inspirerende fortællinger fra hverdagen, gode ideer og meget mere. Tilmeld dig her og modtag CURIE INSPIRED, et nyhedsbrev, som giver dig viden, mod og styrke gennem de erfaringer, vi gør os i CURIE.

Vi bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Læs mere